Analysen er udført på baggrund af 1 sides fotokopi dateret d. 13.12.2000. Der er ingen underskrift. Dette er ikke optimalt.
Håndskriften antages at være den normalt brugte.

Han er rimelig godt begavet og formentlig mere end gennemsnitlig intelligent. Ikke intellektuelt orienteret, snarere materielt, selvhenførende og sexuelt. Er god til at få idéer og indfald, og er i øvrigt ret præcis og nøjagtig.

En del energi er lagret i ham, men han har svært ved at kanalisere den ud i konstruktive aktiviteter. Han vil gerne opleve og nyde. Det lange, monotone, seje træk er ikke lige sagen. Har næppe noget klart defineret mål.

Han er i almindelighed meget velovervejet og disciplineret, har stærk selvkontrol, og en del psykologisk indsigt. Man kunne måske derfor tro, at han var et forstandsmenneske, men han lægger i høj grad under for sine emotioner, angst og mindreværdsfølelser. Men det er impulser, som han ikke selv har magt over/indsigt i og derfor løber de af med ham. Han er tilbøjelig til at se almindelige menneskelige følelser, som et udtryk for svaghed og afhængighed, som han derfor må tage afstand fra og undertrykke.

Som princip er han en god borger, måske lidt naiv, indstillet på tilpasning og med normer som de fleste om succes og materiel velfærd. Og det er formentlig også det billede han forsøger at give videre til omverdenen, og som han også ser sig selv ind i mellem. Imidlertid er der andre stærke kræfter, som arbejder imod dette:

• en udtalt mindreværdsfølelse, som han i høj grad overkompenserer i form af hovmod, forfængelighed, selvhævden (grænsende til storhedsvanvid).

• stærke aggressioner som er forbundet med angst

• en moderbinding/blødhed/påvirkelighed, han oplever som en dødvægt eller svaghed. Som gør ham bange for ikke at være mandig nok.

Disse ting tilsammen, antager jeg, har udviklet sig til paranoialignende tilstande med et stærkt islæt af dominerende (sadistiske) træk. Det har formentlig karakter af en aggressiv (måske voldelig) undertrykkende adfærd, som bliver aktiveret, hvis han føler sig truet på sin egenrådige selvforståelse eller mandighed. Han er altid på vagt overfor andre, er mistroisk, er meget bange for at være afhængig. Hans selvkontrol bruges til at sørge for, at hans fejl ikke slipper ud, at han ikke dummer sig i egne eller andres øjne. Han er bange for at blive gennemskuet, bange for mennesker, der er klogere end ham selv og som evt. kan sætte ham intellektuelt på plads. Han spiller en rolle. Hans tilpasningstrang, som i nogen situationer kan gøre ham anonym, er således et udtryk for ikke at ville afvige synligt. Imod tilpasningstrangen arbejder som nævnt hans angst for afhængighed, aggressioner m.v., så her arbejder en undergravende (og uløselig) konflikt i ham, hvilket kan gøre hans reaktioner både voldsomme og uforudsigelige.